© gittelevin - Ællingevej 11, 4200 Slagelse
Tlf. 24839645 

Om mig

Efter et abstrakt liv med design, kreativitet og fantasi som dekoratør besluttede jeg at trække  mig tilbage i 2000  for at  begynde en hel ny tilværelse.

Født 1947! 
Har modtaget undervisning hos: 
Jørgen Lund Farum 1980-1993 
Ulrik Hoff Gentofte 1981 
Mabel Rose Hørsholm 1982 
Bodil og Ibrahim Ørs fra 1987 
i Iasos Kunstskole i Tyrkiet Masion des Arts Artschool Frankrig 2004 
Holbæk Kunsthøjskole fra 1998 
Århus Design skole 2012

UDVALGTE UDSTILLINGER:
Parken, København
Statens Lufthavnsvæsen
Symbion, Københavns Forskerby
Den Sociale Ankestyrelse
Paradehuset, Gisselfeld
Det Røde Tårn, Slagelse
Helligåndshuset, København

Jeg opholder mig det meste af tiden i mit atelier i mit sommerhus, som ligger med inspirerende udsigt til Storebælt, her kan jeg hellige mig maleriet. Det har været et stor ønske fra barnsben kun at tegne og male, men med dekorations branchens muligheder, har jeg også som voksen haft stor mulighed for at pleje min interesse. Mennesker og portrætter har altid været et gennemgående motiv.

Tidligt gik jeg til croquis for at lære menneskekroppen at kende, jeg følte, at det var en god måde at dygtiggøre mig på. Gennem årerne har jeg foretrukket maleferier  fremfor store ferier og ellers deltaget i et hav af kurser.

Jeg maler også gerne blomster. Det begyndte især på Gisselfeld, hvor jeg boede nogle år. Jeg solgte lækkert kunsthåndværk, spændende krukker og vaser.

Blomsterne, som blev købt til at pynte op med, gjorde mig nysgerrig. De fantastiske forandringer, der skete med farver og form, ikke mindst når de forfaldt, fik mig i gang med penslerne. Derfor er blomster stadig en kilde til stor oplevelse, når jeg følger årets gang i haven og henter modellerne ind.

PORTRÆTTER

Jeg har i mange år været meget optaget af at male portrætter. Jeg arbejder for det meste efter fotografi. Enten det er personer eller kæledyr og tager gerne mod bestilling.

Den abstrakte motivverden, har ikke helt fanget min interesse, men alligevel kan jeg ikke altid forudsige, hvad det næste bliver, da jeg altid er i gang med at betragte og gruble og finde ny inspiration, for den er alle vegne. Besøg mig gerne, kig ind eller lav en aftale!

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now